Biographie de Mark Twain
Historien om Tom Sawyer er historien om en frisk gut med krudt i bagdelen, ude på spilopper og på evigt udkig efter nye eventyr. Figuren er delvist selvbiografisk, da Mark Twain (født som Samuel Langhorne Clemens) har brugt egne barndomsminder til at forme den livlige dreng. I støbeformen er smidt et par barndomskammeraters og egne oplevelser samt barndomsegnen ved Mississippi-floden, og så er de blandet godt sammen til Twain kunne trække en færdigstøbt Tom Sawyer ud af formen.
- Tom vokser op hos din afdøde mors søster, tante Polly. Selvom han kan være lidt af en skarnsknægt, så er tante Pollys hjerte stort og Tom finder næsten altid ud af at sno hende om sin lillefinger. Det bliver ikke til mange stryg og rap over fingrene set i forhold til narrestreger! Og det i en tid med ret til at revse i tide og utide. Toms eventyr tæller alt fra slagsmål og snyderi over tægekamp og stikken af hjemmefra (for at blive pirat!).
Og så er han sammen med nogle kammerater (deriblandt Huckleberry Finn) vidne til vaskeægte mord! Nej, spænding og humor skorter det ikke på .