Biographie de - le Berthélaine
Le Berthélaine
- Dansk kunstmaler, forfatter og kritiker.
- Kandidat fra Aarhus, Odense og Københavns universitet, i litteratur, kunst, filosofi og sundhedsvidenskab.
Denne flerfacetterede indsigt, af både humaniora og naturvidenskab, kendetegner forfatterens vid og giver værkerne et unikt præg. De er med moderne ord hybride og karakteriserede ved samtidighed, og eksponerer som sådan essentielle forhold ved tiden anno i dag.
Stilen er personlig: inciterende og poetisk, og le Berthélaine bevarer fokus på litteraturen som en kunstart.
Sand litteratur ér kunst, og sand kunst indlejrer oprør mod slidte udtryk og standard kompositioner - i en fortsat stræben efter fornyelse.
Temaerne er eksistentielle og pendulerer mellem abstraktioner og konkret handling, til læserens egen refleksion, over sig selv og sin samtid.
le Berthélaine ærer i sit arbejde et berømt forord fra fransk klassicisme, Jean Racines prolog til tragedien Phedra (1677): "C'est là proprement le dut que tout homme qui travaille pour le public doit se proposer, et c'est ce que les premiers poètes tragiques avaient en vue sur toute chose.
Leur théâtre était une école où la vertu n'était pas moins bien enseignée que dans les écoles des philosophes. Aussi Aristote a bien voulu donner des règles du poème dramatique ..."
Dansk oversættelse: [At vise dyden, lasten og brøden] Dette er i virkeligheden det mål, som enhver, der arbejder med publikum for øje, bør sætte sig, og det var, hvad de første tragediedigtere frem for alt havde for øje.
Deres teater var en skole, hvor man lige så vel som i filosoffernes skoler lærte det rette og det gode. Derfor har også Aristoteles forsøgt at opstille regler for den dramatiske digtning ...
Videre om le Berthélaine
- Interessefelter: eksistentialisme, krop-og-sjæl, posthumanisme, virkelighed og virkeligheder, etik og moral.
- At skrive ifølge standarden, kerer forfatteren sig lidet om - sin iver og andagt har han ved det frie, poetiske ord.